skip to Main Content

Nyt udstationeringsdirektiv næsten færdigt

Det nye direktiv sikrer fagbevægelsens ret til at kæmpe mod social dumping, men vil langt fra løse hele problemet, siger Rina Ronja Kari.

Det nye udstationeringsdirektiv handler om vilkårene for arbejdere, der er ansat i et EU-land og arbejder i et andet, som det for eksempel ofte ses på byggeområdet. (Foto: Andrea Sigaard)

Et skridt fremad, men langt fra nok til at stoppe social dumping.

Sådan lyder konklusionerne fra Folkebevægelsens Rina Ronja Kari efter at EU-parlamentet, Kommissionen og Rådet sent i går nat blev enige om en rammeaftale om det nye udstationeringsdirektiv.

“Efter ni timers forhandlinger lykkedes det at sikre fagforeningernes ret til at kæmpe mod social dumping på en række vigtige områder. Det er langt fra nok til at stoppe den sociale dumping, som følger af EU’s indre marked. Men det er et skridt i den rigtige retning,” siger Rina Ronja Kari, der som det eneste danske medlem af EU-parlamentet har siddet med ved forhandlingerne.

Udstationeringsdirektivet handler om reglerne for arbejdere, som er ansat i et land og arbejder i et andet. Det gælder for eksempel håndværkere, der er ansat i et polsk firma, men udfører arbejde i Danmark.

Ved forhandlingerne i nat blev de tre parter enige om hovedlinjerne i direktivet, og det er dermed meget tæt på at være færdigt. Nu skal der forhandles detaljer på plads ved et sidste møde den 19. marts, og så skal direktivet bare godkendes i EU-parlamentet før det kan implementeres i medlemslandene.

Strejkeret forsvaret

I Kommissionens oprindelige forslag til direktivet var der en række forringelser af fagforeningernes og medlemslandenes mulighed for at gøre noget ved kampen mod social dumping.

Flere af de forringelser er blevet rullet tilbage i den endelige tekst, fortæller Rina Ronja Kari.

“Det gælder blandt andet fagbevægelsens ret til kollektive kampskridt, som nu er garanteret i direktivet. Derudover har vi fået udvidet hvilke overenskomster, reglerne gælder for, så det også er sektorspecifikke overenskomster i for eksempel byggebranchen. Vi har også fået slået fast, at man gerne må kræve mere end mindstelønnen til udstationerede arbejdere,” siger hun.

Ingen grund til jubel

Kari understreger samtidig, at direktivet på ingen måde vil gøre endeligt op med den sociale dumping.

“Det helt grundlæggende problem er, at det indre marked og virksomhedernes ret til at rykke deres ansatte rundt over grænserne stadig trumfer hensynet til arbejdstagernes rettigheder. Det ændrer direktivet ikke ved. Der er en lang række områder, hvor det slet ikke går vidt nok.

Blandt andet er det stadig uklart, om reglerne også gælder for underleverandører, og det står fast, at de ikke gælder for transportbranchen, selvom det er en stor sektor med mange problemer med social dumping,” siger hun.

Alligevel mener Rina Ronja Kari, at der er grund til at glæde sig over de forbedringer, det er lykkedes at få med i direktivet.

“Det betyder, at fagforeningerne nu bedre kan kæmpe for lige løn og vilkår til de udstationerede arbejdere med for eksempel strejker og blokader, uden at komme på kant med EU-retten. Det giver bedre muligheder for den fortsatte kamp mod social dumping, som vi nu tager fat på,” siger hun.

>> Læs også: “Sømmene næsten slået i nyt udstationeringsdirektiv”

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk