skip to Main Content

Regionsrådsformænd demonstrerer i Bruxelles

Regionsrådsformand i Region Sjælland Steen Bach Nielsen (S) deltager i dag i en demonstration i Bruxelles i protest mod mulige nedskæringer i EUs støtte til regionerne. Sammen med 129 andre regionsrådsformænd fra forskellige EU-lande vil han gå i et lille optog til EU-Kommissionens hovedkvarter i Berlaymont-bygningen. Her vil han aflevere en fælles protestskrivelse fra de fem danske regionsrådsformænd.

”Jeg tager af sted for at slå et slag for, at de regionale penge fra EU sikres efter 2013”, udtalte Steen Bach Nielsen til dagbladet Sjællandske inden afrejsen fra Danmark.

Det er de såkaldte strukturfondsmidler, som regionsrådsformændene frygter, at Kommissionen vil skære helt væk. Det er 371 millioner kroner som EU giver til gavn for erhvervsfremme og øget konkurrenceevne i regionerne. En del af disse går i sagens natur til Danmark.
Danmark har i forvejen et voksende nettotab på medlemskabet på over 10 milliarder kroner om året, når man trækker de forskellige former for tilskud fra EU fra hvad Danmark betaler til unionen. Besparelser på strukturfondsmidler vil formentlig kun bidrage yderligere til den udvikling.

Demonstrationen er finder sted i forbindelse med det årlige EU-træf for regioner og kommuner ”“ de såkaldte Open Days, hvor borgmestre og regionsformænd fra forskellige EU-lande mødes i Bruxelles.

Læs mere på bl.a. Sjælland EU Nyt – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk