fbpx Skip to content

Statsministeren: Ingen dansk genforhandling

I sidste uge erklærede den britiske premierminister David Cameron, at han ville genforhandler Storbritanniens forhold til EU for at få magt tilbage fra Bruxelles og holde folkeafstemning om EU-medlemskabet senest i 2017, hvis han vandt næste parlamentsvalg.

Et flertal af danskerne ønsker, at regeringen skal tage initiativ til lignende forhandlinger, viste en meningsmåling umiddelbart efter. 47,2 pct. ønsker forhandlinger, mens 41,6 pct. ikke ønsker det, viste tallene i Jyllands-Posten.

Europaminister Nikolaj Wammen betegnede målingen som en opbakning til regeringens EU-politik. Men nu har statsminister Helle Thorning-Schmidt fastslået i Folketinget, at regeringen har en anden opfattelse end flertallet i befolkningen:
”I forhold til EU har vi en anden tilgang end briterne. Vi har ikke valgt at bede om en genforhandling. Vi har tværtimod valgt at være så tæt på kernen som muligt. Danmark adskiller sig fra Storbritannien ved fastkurspolitikken, som knytter kronen tæt til euroen.”

Back To Top