skip to Main Content

Stigende militarisering og markant øgede militærudgifter i EU

EU-Parlamentet stemmer i dag om et nyt program, som skal forbedre konkurrenceevne og innovation i EU’s forsvarsindustri. Det sker kun en uge efter, at EU’s militære PESCO-samarbejde holdt sit første møde og vedtog markant øgede militærudgifter.

EU sælger våben til lande med et problematisk forhold til menneskerettighederne. Her et Euro Fighter Typhoon kampfly fra Saudi Arabiens luftvåben. (Foto: Gordon Zammit / Wikimedia Commons).

Udsigten til at bruge milliarder af EU-borgernes skattekroner på militært isenkram kunne åbenbart få EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, i højt humør. Mogherini var i hvert fald svært tilfreds, da 25 EU-lande den 6. marts afholdt deres første møde inden for militære PESCO-samarbejde. Alle EU-lande er med i EU’s fælles militære indsats med undtagelse af Danmark, Storbritannien og Malta.

Som led i PESCO-samarbejdet har de 25 EU-lande forpligtet sig til at hæve deres forsvarsudgifter med 10 procent. I forvejen bruger landene i European Defence Agency, som tæller alle EU-lande undtagen Danmark, ca. 195 mia. euro om året på militær. Når Storbritannien og Malta trækkes ud af regnestykket vil det samlede militærbudget give ca. 144 mia. euro, og dermed kan PESCO-forpligtelserne komme til at betyde en merudgift til militæret i EU på op mod 14 mia. euro årligt.

Den stigende militarisering af EU følges allerede op tirsdag 13. marts, når EU-Parlamentet skal stemme om et forslag om at oprette et program for ”udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU’s forsvarsindustri”. Forslaget vil efter alt at dømme blive vedtaget.

Derudover har EU nedsat en EU-militærfond (European Defence Fond), som efter 2020 skal modtage 5 mia. euro årligt af EU’s midler til at styrke militære kapaciteter. Der er afsat 500 mio. euro årligt til forskning i nye våbentyper og sikkerhedssystemer. Desuden blev de 25 EU-forsvarsministre enige om at øge EU’s militære samarbejde med NATO.

Kari: Brug penge på miljø og velfærd

”Det er en meget foruroligende udvikling vi er vidne til i EU med både PESCO og forslaget om det nye program for at styrke EU’s militærindustri. Historien viser os, at øget oprustning på ingen måde er en garant for fred. Tværtimod øger EU risikoen for at optrappe konflikter ved denne visionsforladte og farlige kurs,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Rina Ronja Kari mener, at midlerne kunne blive brugt på en langt mere hensigtsmæssig måde, som både kunne forebygge konflikter og forbedre borgernes tilværelse.

”I stedet for at gentage fortidens fejl og helt visionsløst at bruge milliarder af euro på militæret, så burde pengene i stedet blive i medlemslandene, så de kunne blive brugt på eksempelvis velfærd eller på forskning i miljø- og klimaproblemer,” siger hun.

Våbenlobby i EU

EU har en række officielle forklaringer på, at man vil øge det militære budget og på at anvende EU’s forskningsmidler inden for militærindustrien i stedet for til civile formål.

Et af de hyppigt fremførte argumenter for at øge EU’s militærudgifter er, at USA under Donald Trumps ledelse har udvist blandede signaler i forhold til støtten til Europa inden for NATO-samarbejdet. EU-lederne ønsker derfor at gøre EU mindre afhængig af USA’s militære kapacitet og i stedet udvikle flere EU-baserede våbensystemer.

Desuden har EU-lederne også fremført argumenter om et øget trusselsbillede, herunder med Rusland som et genfundet skræmmeeksempel, der skal retfærdiggøre øget oprustning og startskuddet til en ny kold krig.  

Hvad EU-toppen derimod ikke har omtalt er, hvordan den europæiske militærindustri har haft held til at lave så effektiv lobbyvirksomhed, at EU-systemet nu vil bruge milliarder af euro ekstra på nye våben, sikkerhedssystemer og teknologi til overvågning.

Corporate Europe Observatory har gentagne gange påpeget, at lobbyister har stor indflydelse på beslutningsprocesserne i EU. CEO har påvist, hvorledes militærlobbyen har arbejdet for at få militariseret en stadigt større del af EU’s budget.

Blandt andet bestod EU’s eget rådgivende organ i forhold til militære spørgsmål – den såkaldte Group of Personalities – i høj grad af folk fra den europæiske militærindustri. Pudsigt nok anbefalede rådgiverne, at EU skulle bruge langt flere penge på militæret, herunder hundredvis af millioner euro på militær forskning.

EU-producerede fly brugt i Yemen

Ved at støtte militær- og sikkerhedsindustrien i Europa gennem forskningsfonden eller ved hjælp af nye ordre, kan EU også medvirke til at udvikle den europæiske militærindustris konkurrenceevne over for andre store våbenproducenter som Rusland og USA. Dette kan være afgørende for at sikre øgede slag af våben til lande i eksempelvis Asien, Afrika og Mellemøsten.

Våbensystemer udviklet og produceret i EU-lande eksporteres allerede til en række lande med ondt i menneskerettighederne. Saudi Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Qatar er blandt de største aftagere af våben produceret fra EU.

Blandt kunderne til det såkaldte Eurofighter Typhoon kampfly er Saudi Arabien, der på forskellig vis har været involveret i konflikterne i Syrien og Yemen. Saudi Arabien har anvendt Eurofighter Typhoon i kampene i Yemen, og der har været lagt pres på EU for at forbyde våbensalg fra EU-lande til Saudi Arabien. Indtil videre er intet forbud trådt i kraft. Konflikterne i Syrien og Yemen er af internationale organisationer udnævnt til at være blandt verdens værste humanitære katastrofer.

”EU-landene har et helt klart moralsk medansvar, når man vælger at sælge våben og sikkerhedsudstyr til lande som Saudi Arabien. Derfor er det ekstra oprørende, at EU nu vil styrke militærindustrien,” siger Rina Ronja Kari.

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk