fbpx Skip to content

Thorning, Søvndal og Vestager vil afskaffe undtagelser

Lars Løkke Rasmussens siddende VK-regering kan højst blive siddende til efteråret 2011. Og de seneste måneders meningsmåling har vist, at oppositionen vil få flertal, hvis der var folketingsvalg i dag. Søndag formiddag erklærede SFs partiformand Villy Søvndal, at kommer han til magten sammen med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, så skal der udskrives folkeafstemning om den militære og den retlige EU-undtagelse.

“Det vil være i forlængelse af det, vi hele tiden har ment. Nemlig, at vi ikke synes, at det tjener Danmark at have et forsvarsforbehold og det retlige forbehold”, udtaler Søvndal i Berlingske Tidende.

Han bakkes op af Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokraternes ledelse og den radikale partileder Margrethe Vestager. De to partier vil egentlig også gerne have euro-undtagelsen til afstemning, men accepterer, at det er planen i første omgang.

Planen er ikke ny. Den blev præsenteret offentligt første gang, da statsminister Lars Løkke Rasmussen havde indkaldt Folktingets partier til drøftelse af undtagelserne den 25. november 2009.
Statsministeren meddelte da oppositionen, at han ikke ønskede afstemning uden euro-undtagelsen. Han kunne således officielt kræve euro-afstemning uden at risikere det, som meningsmålingerne tegner til at ville være et nederlag. Seneste måling foretaget for Dansk Bank i juni viser, at 53,2 pct ville stemme nej til euro, hvis der var afstemning i dag.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har taget afstand til en afstemning om den militære og den retlige undtagelse.
“Hvis VK fastholder deres modstand mod at stemme om et af forbeholdene ad gangen og SF fastholder sin modstand mod dansk deltagelse i euroen, er det tvivlsomt, om der vi være flertal for at gennemføre en EU-afstemning efter et valg”, konstaterer Per Clausen fra Enhedslisten.

Læs mere i Berlingske Tidende – klik her!

Back To Top