skip to Main Content

VU fastholder euro-modstanden

Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde har foreslået, at Venstre skal “tilbage i førersædet som EU-partiet i Danmark” og “finde vores indre Uffe frem igen”.

Venstres Ungdom er ikke enig. På VUs landsstævne i weekenden valgte de mere end 700 deltagere ny landsformand, som blev den 22-årige studerende ved CBS i København og byrådsmedlem i Greve Morten Dahlin.

“Vi vil ikke finde vores indre Uffe frem på EU-området. Vi mener ikke, at vi skal med i euroen og vil ikke lægge os op ad økonomier som Grækenland og Italien,” siger den nye VU-formand i Berlingske i dag.

VUs principprogram fortæller, at organisationen ønsker rets- og forsvarsundtagelserne afskaffet. Men VU vil bevare euro-undtagelsen. “Det siger sig selv, at snart 20 lande ikke kan have samme pengepolitik”, står der.
Programmet siger også, at “EU’s protektionistiske handelspolitik er skadelig. Denne fastholder 3. verdenslande i fattigdom, da de skal konkurrere med lukkede og statsstøttede markeder”. De vil således have EUs landbrugsstøtte afskaffet.

Læs VUs principprogram – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk