11 argumenter til forsvar for forbeholdet

Begrundelsen for, at vi skal stemme nu, er, at vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation, efter at der er udbrudt krig i Europa.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at timingen for folkeafstemningen er kynisk. Forsvarsforbeholdet har forsvindende lidt at gøre med krigen i Ukraine, og afskaffelse af forsvarsforbeholdet hjælper ikke ukrainerne. EU-tilhængerne misbruger en tragisk krig for at forsøge at opnå politiske mål, som ikke kan opnås på anden vis.

Vi mener, at forsvarsforbeholdet er yderst fornuftigt.

Her er 11 af vores bedste argumenter til forsvar for forsvarsforbeholdet:

1. 1. Forsvarsforbeholdet er vores garanti for suverænitet på forsvarsområdet. EU skal ikke have magt over den danske forsvarspolitik. Den magt bør kun vores folkevalgte have. Mange dele af EU’s forsvarsdimension er endnu mellemstatslige, men flere områder kan gå hen og blive overstatslige, uden at vi får en ny folkeafstemning. Når vi først har droppet forsvarsforbeholdet, så fanger bordet.
       
      
   2. Vi er imod udviklingen henimod EU’s forenede stater herunder det ”fælles forsvar”, som omtales i Lissabontraktaten (Art 42, stk 2 TEU). EU’s forsvarsdimension udgør endnu et skridt i retning mod et føderalt EU.
       
      
   3. EU’s forsvarsdimension skaber ikke sikkerhed. Ifølge Dansk Institut for Internationale Studier har det danske forsvarsforbehold ingen betydning for Danmarks territorielle sikkerhed. I EU er der f.eks. ikke en musketered, som tilsvarer den, der er i NATO.
       
      
   4. EU’s forsvarsdimension skaber ikke fred. Der er meget ringe kontrol med, hvor midlerne fra EU’s forsvarsfond og EU’s fredsfacilitet ender. Vi ved allerede i dag, at EU’s forsvarsfond subsidierer virksomheder, som eksporterer til diktaturstater.
       
      
   5. Frankrig er drivkraften bag EU’s forsvarsdimension. Franske interesser er præget af, at de har en stor våbenindustri og ønsker at føre en aktivistisk forsvarspolitik i deres gamle koloniområder. Frankrig vil, at EU skal blive en militær supermagt og presser jævnligt på for et større EU-forsvarsbudget. Den franske præsident taler desuden for oprettelsen af en decideret ”EU-hær”.
       
      
   6. Eventuel dansk indflydelse på EU’s forsvarspolitik ville være yderst begrænset. Danmark er et lille land med en relativt lille forsvarsindustri, som gang på gang overtrumfes, når de større EU-lande har en modstridende dagsorden.
       
      
   7. Der er ingen garanti for, at EU kun vil udføre militære operationer på baggrund af et mandat for FN. Denne garanti indgår nemlig ikke i Lissabontraktaten.
       
      
   8. Det bliver dyrt at gå med i EU’s forsvarsdimension. Forsvarsforbeholdet beskytter os blandt andet mod at medfinansiere EU’s militære aktioner og mod at stille militær kapacitet til rådighed for EU. Vores skattekroner er bedre givet ud andre steder.
       
      
   9. Det bliver dyrt for klimaet at gå med i EU’s forsvarsdimension. EU’s støtte til forsvarsindustrien skader klimaet. Forsvarsindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden.
       
      
   10. Danmark har allerede i dag mange muligheder for samarbejde med europæiske og andre allierede. Danmark er allerede med i NATO samt i det franske European Intervention Initiative (EI2), det britiske Joint Expeditionary Force (JEF), det tyske Framework Nations Concept (FNC) og det nordiske NORDEFCO. Derudover bidrager vi til FN’s fredsbevarende missioner og til adskillige ad-hoc missioner.
        
       
   11. Ved du ej, så stem nej. Vi vil med sikkerhed kunne få en ny folkeafstemning, hvis EU’s militære projekt mod forventning viser sig at være en succes. Omvendt bliver vi ikke spurgt, om vi vil træde ud igen, når vi først er gået med. Vi kan ikke skifte mening, når først forsvarsforbeholdet er afskaffet.
        
       

   Hvad er op og ned i diskussionen om en “EU-hær”?

   Allerede i dag findes der EU-kampgrupper på 1.500 soldater, som kan udsendes med få dages varsel. Kampgrupperne har eksisteret siden 2007 og er aldrig blevet brugt, bl.a. fordi alle landene, der bidrager til dem, skal være enige om at bruge dem. Der findes dog planer om at udvide kampgrupperne til 5.000 soldater og gøre enstemmighedsprincippet mere ”fleksibelt”. Læs mere

   Der er ikke tale om nogen egentlig EU-hær, og der findes ikke konkrete planer for en sådan, men ledende politikere som Frankrigs præsident Emmanuel Macron og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har sagt, at de ønsker at skabe en EU-hær. Det er derfor muligt, at der i fremtiden vil komme en EU-hær.