skip to Main Content

Social dumping-plan fra regeringen mangler konkrete svar

Udspillet ‘Tryghed, rimelighed og ordnede forhold’ fra regeringen løser ikke problemerne med social dumping i Danmark.  

EFS opfordrer til faglige aktiviteter i forbindelse med EU’s sociale topmøde i Gøteborg 17. november. Her fra en blokade i København. (Arkivfoto: Andrea Sigaard)

Regeringens 63 nye tiltag som skal skabe ’Tryghed, rimelighed og ordnede forhold’ for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, rammer i bedste fald ved siden af. I værste fald betyder de nye forringelser af lønmodtagernes vilkår – særligt vilkårene for lastbilchaufførerne.

Skandalen om Padborg-lejren, som medlem af EU-parlamentet Rina Ronja Kari besøgte i fjor, optræder selvsagt centralt i udspillet. Regeringen skal derfor have ros for at sætte udfordringen om de slavelignende forhold indenfor vejtransporten på dagsorden. På afgørende områder består udspillet dog kun af ukonkrete og uengageret forslag, der åbner op for langt flere spørgsmål, end de giver svar.

Fodslæb om løn- og arbejdsvilkår på vejene

Trods mængden af tiltag, hvoraf en anselig del omhandler vejtransportsektoren, så får vi intet praj om, hvordan regeringen forestiller sig at sikre de danske løn- og arbejdsvilkår, hvilket ellers er the million dollar question. Her forklarer udspillet, at vi simpelthen må vente til efteråret – dvs. til efter Folketingsvalget – når den arbejdsgruppe, som blev nedsat efter Padborg-sagen, har færdiggjort sit arbejde. På et så centralt spørgsmål burde udspillet have løftet sløret for regeringens egne ambitioner – hvis altså den har nogle.

Hvordan vil regeringen for eksempel sikre danske løn- og arbejdsvilkår for udenlandske chauffører, der udfører kombineret transport i Danmark? I øjeblikket har både EU-parlamentet og Rådet lagt op til at kombineret transport skal være delvist undtaget for værtslandets regler om løn- og arbejdsvilkår samt cabotage reglerne.

I den forlængelse burde regeringen også svare på hvilke typer af vejtransporter, som bør være omfattet af danske løn- og arbejdsvilkår? I øjeblikket bliver der i EU lagt op til en række undtagelser, som vil gøre det tilladeligt for udenlandske virksomheder at omgås de danske regler.

Der kan være god grund til at vente på resultatet af Padborg-arbejdsgruppen, men det virker mest som om, at regeringen bare venter på, at EU beslutter sig for nye regler i den såkaldte vejpakke i stedet1 for selv at melde klart ud. Men der er ingen grund til at vente på EU, for det kan komme til at tage år før, de nye regler er implementeret – og det er år som arbejdstagerne ikke har.

Forringelser eller stærkere håndhævelse

Derudover indeholder regeringens udspil et forslag til en klar forringelse af de nuværende regler for udenlandske chaufførers arbejdsforhold. I dag er reglerne skruet sådan sammen, at udenlandske chauffører som minimum skal vende hjem til deres egen bopæl efter to uger på vejen. Men regeringen lægger nu op til, at chaufførerne blot skal vende hjem til arbejdsgiverens bopæl – og altså ikke chaufførens egen bopæl – i den fjerde uge indenfor en kalendermåned.

Udover at forslaget er en direkte forringelse af de udenlandske chaufførers forhold, vil det lægge yderligere pres på danske chauffører og vognmænd, som af gode grunde ikke ønsker at konkurrere på deres arbejdsforhold.

I praksis bliver den nuværende to-ugersregel ofte brudt af skruppelløse vognmænd, som presser deres chauffører til det yderste. Men løsningen kan ikke være yderligere deregulering. Som lovgivere bør det omvendte gælde: Regler er til for at ændre på praksis. Løsningen er derfor, at der i langt højere grad skal fokuseres på håndhævelse og kontrol med den nuværende to-ugersregel.

Ifølge Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet fra Folkebevægelsen mod EU er situationen klar:

– “For mig er der ingen tvivl om, at den danske model er uforenelig med EU’s Indre Marked, som for eksempel betyder, at vi ikke kan kræve lige løn for lige arbejde for udenlandske kolleger, der udstationeres på danske byggepladser. Jeg mener, at man som arbejdstager skal kunne rejse frit over grænserne og tage arbejde, hvor man ønsker, så længe det som minimum foregår på værtslandets løn- og arbejdsvilkår. Også selv om det betyder en begrænsning af den uhæmmede frie bevægelighed.” udtaler Rina Ronja Kari.

Hunden ligger begravet i EU-traktaterne

Det grundlæggende problem er EU-traktatens grænseløse og ublu frihed for virksomheder til at operere transnationalt og shoppe rundt efter de laveste krav. Det har skabt grobund for tusinder af skuffeselskaber samt reduceret arbejdstagerne til tjenesteydelser og varer.

I tilfælde af konflikt mellem virksomhedernes friheder og arbejdstagernes rettigheder, sådan som det ofte er tilfældet med udstationerede arbejdere, vil Det Indre Marked stille virksomhedernes friheder over arbejdstagerne. Desværre er der ingen af regeringens 63 tiltag som reelt forsøger at begrænse virksomhedernes frihed til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser på bekostning af arbejdstagerne.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk