skip to Main Content

EU forhindrer Femern-overenskomster

Den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland ser ud til at skulle blive bygget af arbejdskraft uden dansk overenskomst.
“Hvis vi skal leve op til EU’s udbudsbetingelser, så er det næppe muligt at kræve, at håndværkerne arbejder på danske overenskomster. Det må vi nok se i øjnene,” siger teknisk direktør i Femern A/S Steen Lykke til Avisen.dk.
Selskabet udarbejder i øjeblikket de udbud, som skal sendes i EU-licitation. Det ventes at give omkring 5.000 arbejdspladser – men altså uden dansk overenskomst.

“Det overrasker mig meget, at man ikke kan stille krav til, at arbejdet foregår på overenskomstmæssige vilkår”, siger afdelingsleder af arbejdsgiversekretariatet i Dansk Byggeri, Torsten Wilstrup.
Han henviser til ILO-konventionen, som siger, “at arbejdere, der udfører offentlige bygge- og anlægsopgaver, skal sikres løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der bl.a. i henhold til kollektiv overenskomst gælder for arbejde af samme art, der hvor arbejdet udføres.”

Læs mere i Avisen.dk – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk