fbpx
skip to Main Content

Tre lektioner fra Storbritanniens tre måneder uden for EU’s indre marked

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Af Morten Harper, analysechef hos Nei til EU og jurist
Artiklen er oprindeligt udgivet af Nei til EU d. 29.03.2021 og oprindelig trykt i Klassekampen d. 27. marts 2021.

En omkamp om Brexit er usandsynlig

Ifølge en nylig afstemning for det konservative magasin The Spectator er 35 procent af briterne blevet mere negative over for tiltrædelse af EU igen, mens 23 procent er blevet mere positive over for idéen. Ikke overraskende siger kun otte procent, at de støtter EU i den igangværende strid mellem London og Bruxelles om vaccineforsyning.

Ved nytår forlod Storbritannien både EU’s indre marked og toldunionen. I januar faldt Storbritanniens eksport til EU med 41 procent fra december. Samtidig faldt importen med 29 procent. Det britiske statistikbureau ONS har tre forklaringer:

  • I både EU og Storbritannien havde erhvervslivet opbygget lagre af varer, som de brugte i januar
  • Der blev coronalukket på begge sider af grænsen, og
  • Det tager tid at væne sig til d nye procedurer for told- og varedeklaration

Et spørgsmål om tilvænning

Udfordringerne handler primært om at vænne sig til nye rutiner i forbindelse med den nye handelsaftale mellem Storbritannien og EU. Ifølge de britiske myndigheder er strømmen af ​​varer nu tilbage til det tidligere niveau. Bank of England reviderede for nylig fremtidsudsigterne for landets økonomi, mens revisionsfirmaet KPMG anslår den økonomiske vækst i 2021 til 4,6 procent.

Forventningen er, at den omfattende vaccination vil give en hurtigere stigning i den økonomiske aktivitet end på kontinentet. Storbritannien har bestilt flere vaccinedoser pr. indbygger end noget EU-land og tre gange EU-gennemsnittet.

Toldfrihed og ingen kvoter

Handelsaftalen mellem Storbritannien og EU giver fuld toldfrihed og ingen kvoter. International transport foregår stadig relativt uhindret, hvad enten det er ad landevej, jernbane eller fly.

Samtidig er adgangen til cabotage, dvs. intern transport i et andet land langt mindre end det, EU pålægger eksempelvis Norge. Briterne kan også frit forbyde et selskab som WizzAir at flyve indenlandsk. Aftalen dækker også energi, uden at briterne er underlagt EU’s energibureau ACER.

Renationalisering af jernbanedriften

En vigtig lektion fra første kvartal af Brexit er mulighederne for at tage jernbanedriften tilbage under offentlig regi.

I sidste uge blev det meddelt, at ScotRails tjenester fra næste år vil finde sted gennem et selskab, der ejes og kontrolleres af de skotske myndigheder. Det herskende uafhængighedsparti SNP har længe krævet, at Skotland har kontrol over jernbanerne. Årsagen til overtagelsen er mangler i udbudssystemet, og dette ikke har fungeret.

Privatisering fungerede ikke

For det EU-positive parti er det noget af et paradoks, at det er Brexit, der nu har gjort det muligt at genindføre offentligt ejerskab og kontrol over jernbanen. En foranstaltning, der ikke er forenelig med EU’s fjerde jernbanepakke og det tilhørende krav om obligatorisk konkurrence.

Boris Johnsons regering har tidligere iværksat en midlertidig renationalisering af de vigtigste jernbanelinjer i England og Wales. Når de konservative har genvundet offentlig kontrol, er det mere en dyd af nødvendighed end en ideologisk vending. Privatisering havde vist sig så dysfunktionel med forsinkelser, dyrere billetter og truende konkurser, at togsystemet var ved at kollapse.

Selvstændig virksomhedspolitik

En anden vigtig lektion er, at briterne kan føre en mere aktiv virksomhedspolitik baseret på deres egne nationale regler for statsstøtte. EU har et detaljeret sæt regler, hvor offentlig støtte, der påvirker konkurrencen, i princippet er forbudt, men med et genialt system med undtagelser for bl.a. visse miljøinvesteringer.

Den såkaldte procedureforordning har skærpet kontrollen med disse statsstøtteregler, og EU-Kommissionen kan pålægge virksomheder store bøder. Procedureforordningen er på dagsordenen i EØS og vil indebære en ny suverænitetsafgivelse fra Norge til ESA.

Den britiske regering har præsenteret en ny national støtteordning, som i øjeblikket er til offentlig høring. Støtten vil ikke længere blive forhåndsgodkendt på EU-plan, men vil blive tildelt af lokale og centrale myndigheder samt de nationale myndigheder i Skotland, Wales og Nordirland, baseret på britiske regler. Selvom briterne og EU nu hver har deres egne støtteordninger, siger aftalen stadig, at de skal være “sammenlignelige”.

Ingen løbende tilpasning af EU-reglerne

En tredje vigtig lektion er, at Storbritannien ikke er underlagt nogen løbende tilpasning af EU-reglerne. Handelsaftalens højeste organ, Partnerskabsrådet, har haft sit første møde, hvor EU-kommissær Maroš Šefčovič og minister Michael Gove udsatte fristen for EU-ratificering af aftalen til 30. april.

Hvis noget skal tilføjes til aftalen, skal det godkendes af begge parter i et af de mange faglige udvalg eller i Partnerskabsrådet.

Dette gør den britiske handelsaftale meget forskellig fra både EU-medlemskab og EØS-aftale. Norges formelle vetoret mod løbende EU-tilpasning har manglet i EØS-aftalen – taktisk EØS-tåge i næsten 30 år.

Back To Top